
Gode slagtere
Antallet af slagterbutikker er i dag kun en promille
af hvad det har været tidligere... Supermarkederne tager
i stigende grad over, og det er jo ikke altid så muntert.
Det skal dog ikke underkendes at slagterafdelinger i supermarkeder
også kan være særdeles kvalitetsbevidste,
og at en af grundene til det vigende antal slagterbutikker
har været at slagterne har sat deres egen indtjening
væsentligt højere end kvaliteten af varerne.
Det samme er i allerhøjeste grad tilfælde med
bagestanden, hvor kunsten har været at pumpe så
meget luft i dejen som muligt, med et usædvanligt kedeligt
resultat til følge. Men tilbage til slagterne: Her
er en række af de tilbageværende slagterforretninger
i DK, som overlever takket være en kritisk sans for
den gode kvalitet. Og nej, det er faktisk ikke nødvendigvis
så dyrt igen...
Christian Vollstedt i Haderslev
www.vollstedt.as
100 år gammelt pølse- og skinkerøgeri.
Særdeles velsmagende produkter.
Carl Vollstedts efterfølger i Haderslev
www.carl-vollstedt.dk
Stort sortiment af gode traditionelle spegepølser.
Pølsernes kvalitet er dog ikke helt på højde
med hvad den har været, hvilket falder sammen med at
slagteren er begyndt at levere til supermarkeder i større
målestok. Forhandles i Inco
E. Lampe Pølsegården ApS Kløvervej
71 6100 Haderslev Tlf.: 74523299 Fax: 74530378
Laver helt fantastiske kålpølser, grovhakkede
og røgede. Ølpølserne smager også
godt, men er desværre tilsat farve og smagsforstærker
:(
Slagter Franke I/S, Perlegade 20 6400 Sønderborg,
Tlf 74 42 24 03 Fax 74 42 24 55
Kultslagteren fra gågaden. Er berømt for sine
ringriderpølser, der kan købes friskgrillede
på gågaden i højsæsonen.
Schmidts Delikatesser - Sønderborg
www.schmidtsdelikatesse.dk
Som en slikbutik for pølseelskere...

*** SLAGTER KURZKE ER LUKKET :( ***
Slagter Kurzke
www.kurzke.dk
Jernbanegade 41 - Sønderborg
Tlf.: 74422754
Gammel velrenommeret slagterbutik, åbnet af Wilhem Kurzke
i 1920. Blev drevet af familien Kurzke indtil 1980. I dag
hedder indehaverne Brian og Tina Straaberg. De modner selv
deres oksekød, og laver en række traditionelle
sønderjydske pølser. Butikken er især
kendt for sine gode kålpølser, der astedkommer
en kø helt ud på gaden i dagene op til nytår.
Slagter Munch - Skagen
www.munch-skagen.dk
En af landets mest velrenommerede slagtere. Du kan bestille
de mange delikatesser over nettet, og det sendes i en pakke
med girokort. Prøv bla. 'Læsø Krat-ud
Pølse' der er helt formidabel. (står ikke altid
på sitet - ring og bestil den) I 2005 byggede Jens Munch
et særligt lagringshus til sin famøse Skagen
skinke. Her behandles skinkerne på en måde der
kan sammenlignes med måden at lave skinker på
i Parma.
Peter Bertelsen - Holstebro
www.slagter-bertelsen.dk
Peter Bertelsen slagterforretning åbnede for første
gang i 1904 af PC Bertelsen, den nuværende ejers farfar,
som startede sin forretning op i 1896 som torveslagter i Holstebro,
og åbnede som den første en rigtig slagterforretning
i Nørregade 18. Han drev butikken frem til 1935 hvor
han lukkede den i forbindelse landbrugskrisen i 30erne.
I 1937 Blev sønnen Erik H Bertelsen ansat som bestyrer
af det daværende slagteriudsalg, og han drev den frem
til 1977, hvor butikken blev overtaget af sønnen Peter
Bertelsen. I 1984 skiftede butikken navn til Peter Bertelsens
Slagterforretning.
Butikken har et stort sortiment af lækre hjemmelavede
pølser, og som noget helt særligt har butikken
en tilknyttet grillbar, "Slagter-Grillen", hvor
man kan få gode hot-dogs og burgers med Bertelsens egne
pølser og bøffer.
Slagter Lange - Holstebro
www.slagterlange.dk
Skolegade 36 - Holstebro
Slagter Lange blev grundlagt i 1896 af Frederik A Lange( den
nuværende ejers farfar). Frederik A Lange drev forretningen
frem til sin død i 1942, hvor sønnen Frederik
Børge Lange overtog den.
Frederik Børge Lange drev forretningen frem til 1980,
hvorefter den blev overtaget af hans søn Georg Lange,
der er den nuværende ejer.
I 1980 skiftede forretningen også navn fra Fr. Lange
til Slagtermester Lange. Læs også www.lokalhistorisk-arkiv.dk
Lange laver en del hjemmelavede produkter, blandt andet fortrinlige
ølpølser, en god leverpostej og en stærk
rullepølse med MEGET (!) sort peber :o)
Lind Slagter
Lind Hovedgade 18
7400 Herning 9712 4012
Lind Slagter er beliggende i det Lokale Super Best supermarked
i Lind tæt ved Herning. I 2005 vandt de prisen for Danmarks
bedste blodpølse. Af deres produkter kan især
det saltede og røgede svinekød og landjæger-pølserne
anbefales.
Slagter Lilholm - Vanløse
www.slagterlilholm.dk
Jydeholmen 5 - 2720 Vanløse tlf: 38 74 25 56
Laver gode knobländerpølser med paprika eller
chili. Den røgede rullepølse og det ærlige
bacon - uden vand - kan jeg også anbefale.
Slagteren ved Kultorvet
http://www.kultorvet.dk
Frederiksborggade 4
1360 København K Tlf.: 33 12 29 02
Man-Torsdag 8.00-17.30
Fredag 8.00-19.00
Lørdag 8.00-14.00
Kendt for bowlerhatte og ikke mindst sit store økologiske
sortiment. Der har været slagterbutik i biksen siden
1888.
Det Lille Røgeri - Nysted/Lolland
www.det-lille-rogeri.dk
Det lille røgeri, Adelgade 68 - 4880 Nysted
Først Ankers Røgeri, siden Slagter Brylle og
nu hedder butikken Det lille røgeri.
Ankers Røgeri indgik i sin tid samarbejde med med bosniske
slagtere fra en lokal flygtningelejr og startede en produktion
af aldeles formidable kobasica og suduk pølser. Denne
produktion er heldigvis opretholdt trods flere ejerskifter.
Desuden en del produkter i dansk tradition, bl.a. røget
laks og røget skinke - Nysted Skinken. Skriv en mail
eller ring og bestil og de sender varerne til dig.
Cohrs - detailslagteren i Kødbyen
Flæsketorvet 40-44, 1117 København K, Danmark
| +45 33330638
Forretningen åbnede i 2004 og har fokus på kvalitet
og gode producenter. Prøv de smagfulde franske unghaner,
de polske pølser fra pølsemager Steen Lund og
lammekødet fra Krengerup Gods. Cohrs forhandler også
en række delikatesser, bl.a. specielt fransk havsalt
og gammeldags smør fra Steensgaard Herregårdsmejeri
og Jernved Mejeri.
|