Ortodoks
klez’n’grass!
- anmeldelse af koncert med Andy Statman Trio d. 27.09.06
i Synagogen i Krystalgade
Til trods for den stigende
interesse for klezmer og forskellige afarter af balkanmusik
blandt danskerne i disse år, er der urimeligt få
besøg af store klezmernavne på danske spillesteder.
Det var derfor en stor luksus at få muligheden for at
opleve Andy Statmans trio i synagogen til det jødiske
nytår. Når man underkaster Statmans udseende en
blot overfladisk granskning, afspejler den hans stigende religiøsitet.
Hans musikalske sind er dog meget alsidigt, hvilket også
blev demonstreret på denne fine aften i synagogen, hvor
både hans klarinet- og mandolinspil var af høj
klasse.
Statman beskriver sit koncertprogram som en slags 'musikalsk
konversation', som skabes i et tæt samarbejde i øjeblikket
mellem de tre musikere. Almindelige regler for sceneoptræden,
såsom 'spil aldrig med ryggen til publikum', kan naturligvis
annulleres i en sådan sammenhæng, da det er den
rent musikalske kommunikation, der tæller her.
Og Andy Statman og medspillerne Jim Whitney på kontrabas
og Larry Eagle på trommer og slagtøj havde en
fængende energi i samspillet, hvor alle tre musikere
virkelig gav los. Dog må det bemærkes, at bassisten
Whitney, til trods for en generelt entusiastisk energi og
et godt rytmisk flow, for ofte havde problemer med intonationen
på sit instrument.
Eagle spillede opfindsomt og rytmisk sikkert det meste af
koncerten, og iklædte sig undertiden det finurlige 'vaskebræt-forklæde',
som spilles med skeer og især kendes fra Louisianas
zydeco musik.
Repertoiret afspejlede Statmans musikalske spændvidde,
fra det hassidiske repertoire, over mere traditionel klezmer
og småromantisk amerikansk countrymusik til knitrende
fyrig bluegrass i et særdeles medrivende tempo. En del
af programmet var dog ret tilbagelænet, hvilket gjorde
effekten så meget større når trioen for
alvor hev kul på maskineriet, så det gav genklang
i synagogens fjerneste afkroge – som til den afsluttende
bluegrass tour-de-force hvor Statman & Co. satte et stort
rungende punktum for en flot koncert.
Andy Statman beviste med et oplagt overskud hvilken musikalsk
ener han er; og at klezmeren (som mange nok havde forventet
at høre denne aften) skam kun repræsenterer en
del af hans kunnen.
|
<
