
Le Tam Tam - afrikansk restaurant i Valby
:: juli 09, rygter fra særdeles pålidelige kilder
vil vide, at Celestine måske vender tilbage til gryderne
i DK inden længe. Mere info følger her på
siden::
:: Efter to år i Dubai har Celestine nu åbnet
en restaurant - Africzur - i Frankrig. Menuen er omtrent den
samme som i de glade dage i Valby;
Africazur
11 rue du Congres, Nice. France
tel +33 6 37487358
:: Tam Tam er lukket! Celestine og André har måttet
opgive at drive afrikansk restaurant i Valby. Take-away mad
er heller ikke muligt at bestille længere da parret
er flyttet udenlands...
::
:: Der har været pæn mediebevågenhed omkring
restauranten i starten af 2004: anmeldelse i Berlingeren,
Politiken, et indslag i Tv2
Lorry... ::
Gl. Jernbanevej 21 (få min. fra Valby Station)
2500 Valby
Tlf: 36 17 30 18 / 26 78 21 06
email: andre_hernandez@hotmail.com
Åbent: Alle dage fra 18-22 (køkken)
Betaling: Kontant. Det bliver nok snart muligt også
at betale med kort.
Bordbestilling anbefales! - efterhånden er der en del
der har fundet ud af at 'le tam tam' er et særdeles
funky spisested.
Hovedretter fra 100 kr.
Se menukortet
- fra 31. marts '04
I lokalerne der tidligere husede 'La cuisine du Maroc' finder
du nu en funky afrikansk restaurant. Et lille sted med plads
til 25 gæster, ejet af Celestine Fouda Hernandez fra
Cameroun og hendes franske mand André Hernandez. I
restauranten kan du nyde specialiteter som Maffé Chicken
økologisk kylling i peanutsovs og afslutte middagen
med en forførende gang bananer flamberet i rom med
vanilleis. Her finder du desuden tilbehør som miondo,
igname og cajun-puré - og mange andre unikke sager.
Det er første gang i de seneste mange år at jeg
på een gang har fået så mange nye og lækre
retter serveret.
Og hvis du er mand og foretrækker naturmidler frem for
viagra, kan du spørge Celestine om en Black Beer med
'Special Nut'. Det er nemlig "good for man" :) ...
Som noget unikt for Le Tam Tam kører ejerne selv til
Paris og indkøber de mange specielle ingredienser,
som ikke er til at skaffe her til lands; miniondo (et særligt
tilbehør bestående af maniok tilberedt i to uger
af landsbyens ældste kvinder og indpakket i palmeblade),
grønne søde kartofler, plantains - af god kvalitet,
en række specielle krydderier, og flere typer agricole-rom
- for bare at nævne et udvalg.
Celestine har en imponerende livshistorie. Hun er ud af en
søskendeflok på 26 og mødte første
gang sin mand da hun var 20. Hun var på danseskole i
en landsby i Cameroun, og André var udstationeret ingeniør.
"Jeg vil giftes med dig" var hans første
ord. Hun accepterede - der var bare ét problem. Hun
var ikke myndig endnu og skulle have en af forældrenes
underskrift. Celestine var ikke sikker på at faren ville
bifalde hendes valg af den 20 år ældre André.
Og moderen havde hun aldrig set. Det lykkedes dog at opstøve
hende i en nærliggende landsby og få hendes underskrift
efter at tårerne havde lagt sig, oven på dette
møde efter 20 år.
Og for at gøre en lang historie meget kort har André
og Celestine siden boet i blandt andet Frankrig, Spanien,
Grækenland, Indonesien og Laos. Celestine har altid
elsket at lave mad, og har nu besluttet at gøre det
til sin levevej efter at have kørt en skønhedssalon
i Paris og en modelkarriere i Laos. Gud, jeg har helt glemt
at fortælle om KNIVEN - og drømmen - visionen!
Nå, det må du selv spørge hende om, hun
fortæller hellere end gerne...
Publiceret den 21. januar 2004
Opdateret 12. juli 2009
|