journalistik musik Til forsiden mad

<

Man kan læse i Danmarks Statistik, at danskerne hvert år bruger en stadig mindre del af deres indkomst på fødevarer. Alligevel mener nogen, at fødevarerne kan blive endnu billigere. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut har i en undersøgelse af hvad en liberalisering af fødevaremarkedet betyder påpeget, at prisen på primære fødevarer ville falde med ca. 9% og forarbejdede landbrugsvarer med ca. 6%.

Analysen tager udgangspunkt i teorien om den nyttemaksimerende husholdning (den husholdning der henvises til er de private husholdninger og deres egeninteresse og ikke samfundets husholdning). Lad os prøve at følge den egennyttige forbruger og dennes husholdning helt ud på overdrevet, for det viser noget om forbrugernes dilemma som det udspiller sig i praksis i den moderne og meget komplekse fødevareproduktion.

Forbrugeren
Forbrugerne er i en situation, hvor de føler sig snydt på prisen, men hvor en sænkning af priserne vil medføre mange andre problemer. Sænkes priserne må landbruget producere mere og med færre udgifter. Landbruget er allerede gået langt i den retning. Det fører til industrialisering af landbruget. Det går ud over dyrevelfærden, landmandens trivsel, miljøet, landskabet, fødevarekvaliteten osv. Enten betaler man som forbruger for meget og føler man bliver snydt (og blot betaler til grossistens store bil) eller man betaler for lidt og føler man får for ringe kvalitet. Tanken om at blive snydt piner forbrugeren, så hellere bide i det sure æble; køb det billigste, også selvom det er det ringeste, så bliver man i hvert fald ikke snydt.

Det er ikke nemt at være forbruger, når prisen er det vigtigste og det billigste det værste. Butikkerne er smagløst indrettet, for der er ikke råd til den gode smag, når kunderne er så nærige. Som forbruger mister man sin sunde appetit af at gå på indkøb. Men det skal jo være billigt og det er jo netop derfor forbrugerne kommer til de billigste butikker. Det er så billigt og smagløst, at man kun kan blive utilfreds. Det vælter ind med utilfredse kunder i de billige butikker...

Forbrugerne insisterer på, at de vil have det billigste, for ellers føler de sig snydt. De er utilfredse, fordi det billigste er noget skidt. De kommer i hobe til usle butikker med deres utilfredshed og sure miner for at få flest muligt billige fødevarer af den ringeste kvalitet. Og så er det heller ikke nemt at være butiksejer.

Butiksejeren
Butiksejerne kan ikke betale medarbejderne en ordentlig løn med de fødevarepriser og derfor bliver de ansatte også nødt til at købe de billige fødevarer. Også butiksindehaverne køber de billigste fødevarer, ikke fordi de ikke har råd til de dyre, men fordi de ved at avancen er alt for høj på specialiteterne, delikatesserne og den gode kvalitet. Der sælges ganske enkelt så lidt af det, at omkostningerne til distribution overgår varens egen pris med syv alen.

Det er heller ikke sjovt at være butiksejer, når man ved, man bliver snydt hver gang man køber noget af en ordentlig kvalitet. Så må man hele tiden presse grossisterne i pris, så man kan få billige fødevarer i butikken. Og så er det heller ikke nemt at være grossist.

Grossisten
Som grossist må man importere varer produceret i Langtbortistan, for der er hensynet til medarbejderne, miljøet og dyrene endnu ringere og derfor er fødevarerne også endnu billigere. Det er hårdt at opsige købsaftaler med de lokale landmænd, men man er nødt til det med de priser. Man er tvunget til at hjemtage større partier, end der kan produceres lokalt for at gøre det rationelt og billigt.

Men grossisterne ved også, at det belaster miljøet at transportere fødevarer kloden rundt, ofte helt unødvendigt, men sådan er markedet og man bliver nødt til at følge globaliseringen. Man bliver tung om hjertet ved at tænke på, hvordan det kunne være og så er det ikke nemt at være grossist.

Landmanden
Men det er sandelig heller ikke nemt at være landmand, når man hele tiden bliver presset på prisen og grossisten siger, at han kan få det billigere hos naboen eller i udlandet. Landmanden ryster på hovedet over butikspriserne, når han ved, hvad han selv får for fødevarerne. Det er ikke svært for landmanden at regne ud, at alene momsen udgør en større andel af fødevarernes butikspriser end landmandens egen andel. Og det er hårdt at industrialisere de små grisebasser og kyllingerne, men man er nødt til det, hvis man vil blive i branchen. For at det skal være effektivt og rationelt må man udvide, man må gå over til storproduktion og specialisering. Man må opkøbe naboens slægtsgård, men den er dyr, for naboen ved kun alt for godt, at man er tvunget til at udvide for at blive i branchen.

Hvis landmændene bare kunne blive enige om at boykotte forbrugerne, holde op med at producere billige svin, så ville det være realistisk at tro på en bedre fødevarekvalitet. Men landmændene er generelt ikke noget solidarisk folkefærd, så de kan ikke finde ud af at stå sammen. Desuden gør globaliseringen boykot latterligt og gammeldags.

Artiklen er oprindeligt trykt i tidsskriftet SALT, nr. 4, september, 2001.

Publiceret den 6. august 2003

 

Christian Coff. Danmarks visionære mad-etiker.

 

............................

øko info

øko-kalender, det grønne bibliotek m.m.

anker's røgeri

Røgeri og gårdbutik på Lolland - bestil de mange specialiteter over internettet.

www.ale.dk

Danske Ølentusiaster

www.friendsofguinea.org

Funky afrikanske opskrifter fra Guinea.

 

(c) mikkel hornnes 2003