Interview med Amparo Sanchez fra Amparanoia
Spanske Amparo Sanchez startede bandet Amparanoia tilbage i
1994. Nogen sætter hende i genrebåsen 'mestizo',
som er noget journalister har døbt musikalske strømninger
som blander latinamerikanske ingredienser, populærmusik,
det 'varme' og festlige, middelhavskultur og latinokultur i
forening med rock, punk, ska, salsa osv. Men Amparo bryder sig
ikke om at sætte denne etiket på sin musik. Hun
foretrækker at være sig selv - Amparanoia. At spille
på Roskilde Festivalen har hun haft lyst til siden hun
startede sit band i 1994… Vi talte med hende efter en
festlig koncert på Ballroom, fredag d. 2. juli 2004.
”Jeg husker da jeg startede Amparanoia og jeg læste
et blad hvor man kunne læse om alle de store festivaler
i Europa, og hvilke bands der spillede der. Og Roskilde Festival
som jo ligger tæt ved København, og med Christiania
som reference, tænkte jeg måtte være en
musikalsk meget potent festival. Så det er faktisk som
en gammel drøm at have stået på scenen
her i dag. Det er første gang jeg har spillet her og
det har virkeligt været fedt at mærke så
stærk kommunikation med publikum. Jeg kan virkelig lide
at bandet er på samme niveau som publikum, og det føler
jeg vi har været under koncerten i aftes. Det var fantastisk.”
Hvad med når du spiller for et publikum som ikke forstår
spansk? Er der den samme feeling? Når dine budskaber
ud?
”For mig er der ingen grænser for musik. Da jeg
hørte i mine helt unge dage hørte musik på
engelsk, så forstod jeg heller ikke hvad de sang om,
men det betød ikke noget. Senere købte jeg en
bog med oversættelser af Bob Marleys tekster og så
fandt jo spændende at læse: ”aha, det er
dét han synger om. Han har budskaber”. Så
det kan man altid gøre, vælge at søge
dybere ned i teksterne, hvis man vil. Men musikken, som er
det vigtigste, den er et universelt sprog. Og så længe
publikum har en fornemmelse af hvad jeg vil sige, er det godt
nok, selv om de så ikke forstår hvert et ord,
jeg synger.”
Hvordan bliver du påvirket af sociale bevægelser?
”Jeg har altid lavet musik, siden jeg var helt ung.
Det har været en stor udfordring at være kvinde,
mor, og uden så mange penge på lommen. Men til
gengæld har jeg haft masser af drømme, masser
at lyst til at rejse og til lære verden at kende…
og til at oversætte mine følelser til musik.
Og flere sociale bevægelser er kommet til mig og har
fortalt mig hvad de står for og hvad de kæmper
for. Zapatisterne har inspireret mig meget, og folk som Manu
Chao har også inspireret mig. Jeg tog til Mexico og
lavede et projekt med zapatisterne. Men også rent musikalsk
har Mexico været inspirationskilde for mig. Pladen ’Somos
viento’ var resultat af alle de inspirationer fra Mexico.
Desuden er jeg meget inspireret af Cuba, dels fordi der er
en del cubanske musikere i bandet, og det giver sig udslag
både i vores musik- og tøjstil, men også
gennem den cubanske revolution. Jeg indrømmer gerne
at revolutionen har sine negative sider, men der er også
virkeligt mange positive sider.”
Boycottet af de spanske medier
Et band der beskæftiger sig med et tema som ’revolution’
har ikke nemme kår i Spanien. Det er nemlig yderst sjældent
Amparanoia bliver spillet på radio og i tv. Det er et
ret alternativt band i Spanien. Men Amparo har accepteret
at deres vej er en anden end gennem medierne.
”Det vigtigste er ikke at lave plader.”, forklarer
hun. ”Vi er først og fremmest et live-band, som
gerne vil spille for et åbent, feststemt publikum. Så
vi tager ud de steder i verden hvor man er mere positivt stemt
over for vores musik. Vi har faktisk et meget trofast publikum,
som vender tilbage til vores koncerter gang efter gang,”
slutter Amparo, der efter 10 år med Amparanoia føler
at en cirkel er ved at lukke sig, og at det er ved at være
tid til nye projekter, der måske ikke i lige så
høj grad bliver lige så personligt funderet.
”Under alle omstændigheder kan jeg ikke lade være
med at synge”, griner hun.
Amparanoias plader distribueres i Danmark af Worldbeat: worldbeat.dk
og du kan besøge bandet på deres hjemmeside amparanoia.com
Af Mikkel Hornnes og Gustavo Lopez
|